Opdateret d. 16.11.2019

Tilbage til forsiden

Naturdagbog 2019

Vilsted Sø 31. december.

På årets sidste dag besøgte jeg Vilsted Sø. Her fik jeg nærkontakt med en tårnfalk, der musede ude over engen.











Skagen by 14. november
I begyndelsen af november indløb de første meldinger om krognæb på DOFbasen. I Aalborg rapporteredes en han den 3. november og samme dag 13 fugle i Skagen By. Den 13. november blev der set 21 på Grenen. Vel sagtens overflyvende.

Skal, skal ikke? Ja, flere dage overvejede jeg at tage afsted. Men vejret og en måske lang og forgæves tur holdt mig tilbage. Man kan aldrig vide, om fuglene er der endnu. Men den 14. tog jeg en hurtig beslutning båret frem af en fin vejrudsigt. Inger var med på ideen, og den beslutning fortrød vi ikke. Om morgenen inden afgang ringede jeg til Søren Skov for at få nogle oplysninger om gode steder. Med dem i baghovedet drog vi nord på via Brønderslev. Kirkegården havde han sagt, men hvor er det nu lige den ligger? Helt tilfældigt kom vi forbi den og parkerede i håb om gevinst. Straks vi var kommet ud af bilen, blev vi opmærksomme på en stor flok silkehaler, der sad i toppen af en høj bævreasp. Dem kunne vi naturligvis ikke straks forlade. Nu og da lettede enkelte fugle med kurs mod et par bærtyngede rønnetræer på modsat side af vejen. Det lykkedes mig at få en del flugtbilleder trods deres hurtige flugt. Inger var gået over på modsat side af vejen og stod da tæt på rønnetræerne. Her fik hun sit livs smukkeste oplevelse med silkehalerne. Et solstrejf fandt vej ned mellem hustagene og satte spot på de farvestrålende fugle. Hun var helt høj, da vi igen mødtes. Jeg tog lidt film trods den lange afstand til trætoppen.
Da vi efter mødet med silkehalerne begav os på vej til kirkegården, mødte vi Per Schaap, som kom lige derfra. Han kunne fortælle, at der nu kun var hunner tilbage. Vi listede hen til åstedet vejledt af en del fotografer, som havde spottet en enkelt hun, der sad i skyggen i en ceder godt gemt bag grene.
Måske kunne vi være heldig at finde fugle andre steder på kirkegården. Derfor tog vi en runde i langsomt tempo, men uden held. Til gengæld fik vi tid til at nyde den meget smukke beplantning, der præger denne nordlige gravplads.
Da vi vendte tilbage til cedertræet, var fuglene, nu tre hunner, fløjet til nærmeste røn for at fouragere. Da lykkedes det mig at få en af dem i fokus. Vagn Gjerløv var allerede på plads, så ham fik vi en hyggelig snak med.
Efter en god sildemad og en lille fadøl (Grimbergen double) var vi indstillet på at køre til Grenen. Men sådan gik det ikke i første omgang, da vi blev fanget ind af en menneskeskare og en ophobning af biler foran Michael Ankers og Anna Ankers hus. Der var lige plads til vores bil. En del fuglekikkere og fotografer havde allerede taget ophold. Jeg var så optaget af at fotografere både hanner og hunner i det sene eftermiddagslys, at jeg først senere fandt ud af, at både Knud Pedersen og Jens Kirkeby var tilstede. Desuden Søren Skov og Jens Gregersen. De to sidstnævnte havde jeg for kort tid siden hilst på, men Jens og Knud, havde jeg/vi ikke set i mange år. Det var et meget hyggeligt møde!!
På flere af billederne af krognæb fremgår det tydeligt, hvorfor denne smukke fugl fra det måske nordlige Finland eller Sibirien bærer navnet. Vi sluttede dagen med 11 sæler, der lå på resterne af en bunker ved østkysten. Desværre lå kameraet i bilen, men Inger tog mobilen frem og fik billeder med hjem.

Silkehaler højt til vejrs. En lille del af den store flok. Der var flere bud på det samlede antal. Mellem 60 og 90 fugle

Silkehale. De følgende billeder viser akrobatiske evner. Der må gerne gives points for både sværhedsgrad og for kunstnerisk udførelse.







Krognæb han i sen eftermiddagssol

Tættere på krognæb han kommer man næppe

Krognæh han i sen eftermiddagssol

Krognæb han

Krognæb hun

Krognæb hun

Krognæb hun
Besøgte Vigsø Strand i går den 2. oktober og gik derefter ind i Nationalpark Thy for at finde krondyr. Efter en halv times vandring fra pakeringspladsen ved de rødmalede spanske ryttere i den nordvestlige del af nationalparken kunne vi se enkelte dyr. Men mens vi rettede kikkerten mod dem, voksede flokken. Det var tydeligt, at deres opmærksomhed var rettet mod os. Mit hvide hår og en vind, der bar færden af os i en for os ugunstig retning, triggede dem. Få sekunder efter var de forsvundne. Der var to hanner i flokken. De forsvandt hurtigst, mens hinderne og kalve fra i år dannede bagtrop.


Dette billede og de følgende viser sandløber i vinterdragt







Kronhjorte flok med to hanner i Nationalpark Thy


Gåtur til Østerildtårnet ved Østerild Fjord - en del af de vestlige vejler- 6. oktober.

Det er en spadseretur på 1,5 km. Vejen går på lange strækninger langs dyrkede marker. Det er først efter et skur, der er opstillet bag det sidste hegn inden fugletårnet, at man har vand i sigte. Her og nu præges området af gæs i tusindvis på de tilstødende marker. Og flere kommer til. Et enormt influx af kortnæbbede gæs stod på, mens vi var tilstede. På vej til tårnet hørte vi skægmejser, men kunne ikke finde dem. Det lykkedes derimod på hjemturen. Selv om det blæste, og stråene, som fuglene sad på, svajede kraftigt i vinden, lykkedes det mig at stille skarpt på nogle af dem.
Ude på den våde eng sad en havørn, der desværre i et uopmærksomt øjeblik fra vores side lettede og fløj..ja, hvorhen? Måske tog den en tur hen over gæssene, for pludselig gik flokken på vingerne i et crescendo af gåselarm.
Efter besøget ved Østerildtårnet kørte vi til Sårup og ankom ca. en halv time inden solnedgang. 70 til 80 krondyr talte vi, med alle gik langt væk. Den største oplevelse var en blå kærhøg han, der pludselig kom forbi i aktiv flugt. Den lyse fugl virkede næsten hvid, bortset fra de sorte vingespidser, i kontrast til den brune hede.



Juv han

Juv han

Juv han

Adult han

Juv han og adult han
Vejlerne, Lundfjordtårnet 1. oktober
Det nyeste tårn i Vejlerne er et besøg værd. Især er observationerne begunstiget af stærk blæst fra nordvest. Da stuves vandet op på engene foran huset, og da har man fuglene lige uden for vinduet.

Lundfjordtårnet indviet i år.

Sølvhejre, grågæs og krikænder

Sølvhejre, grågæs og krikænder

Pibeænder forstyrret af overflyvende havørn

Pibeænder. I bunden af billedet ses to spidsænder

Stær i vinterdragt pillet ud af en flok på Bygholm Enge

Stære i vinterdragt

Tagrør i blæst

Blå mosaikguldsmed kommer med her. Den er fotograferet den 24. september ved Jewls Sø
Stærene ved Bygholm enge lever livet farligt 21. september











Vigsø strand 14. sept


Sandløber

Sandløber

Sandløber, i forgrunden stor præstekrave

Stor præstekrave

Stor præstekrave og alm. ryle
Vadehavet ved Fanø 11. september med udgangspunkt fra Sønderho


Islandsk ryle ungfugl

Islandsk ryle samme fugl, men læg mærke til forskellen på fotovinklen (lavere niveau)

Brushane og islandsk ryle

Morgen ved Vadehavet

Morgen ved Vadehavet
Tranum Klit og Klitplantage 24. august



Korsedderkop (Araneus quadratus) med madpakke,speciel for heden





Tidselsommerfugl set fra en ny vinkel

Tidselsommerfugl

Tidselsommerfugl forstørrelse af foregående billede

Klokkeensian
Ensianblåfuglen lægger æg på planten, men på dette tidspunkt flyver den ikke længere

Lynghede ved Tranum Strandgård

Lynghede ved Tranum Strandgård

Djævelsbid, den største population, jeg endnu har set

Djævelsbid værtsplante for hedepletvingens larver

Citronsommerfugl i djævelsbid
Helgoland den røde ø, hvor man kommer i nærkontakt med sulerne (Sula bassana)
Jeg var på øen fra den 22. juli til den 24 juli, hvor jeg også besøgte den lille naboø, Dünen, for at fotografere sæler.
Formålet med rejsen var at fotografere suler med unger. Da jeg besøgte øen sammen med Inger i maj 2015, var fuglene kun lige begyndt at bygge rede.



Vestkysten af Helgoland (Oberland)

Unge suler

Gamle fugle krydser næb

Gammel sule med unge

Gamle suler og to unger

Moder- eller faderkærlighed?

Et hjælpende næb når dunene fjernes

Kom i min favn!

Gammel fugl med unge, der endnu ikke har forladt reden.





Sule lægger an til landing.Læg mærke til de store fødder.











Ung sule i enlig majestæt. 3-4 K

En enlig lomvie

Lomvier og rider

Lomvier yngler også på Helgoland

Splitterne fouragerer ved havnen







Gråsæl fotograferet på Dünen.

De følgende tre billeder viser fouragerende sandløbere på Dünen
Fredag den 19. juli. Ved havnen i Løgstør for at afprøve nyt kamera (Canon EOS D6 Mark II) på mågerne. Inger fodrede fra bilen.


Sølvmåge Løgstør havn

Stormmåger Løgstør havn

Stormmåger Løgstør Havn

Stormmåger Løgstør havn

Stormmåge Løgstør havn


Hættemåge og to stormmåger Løgstør havn
Onsdag den 17. juli. Tur på Oudrup Østerhede



Markperlemorsommerfugl Et interessant fund, da arten ikke er set på lokaliteten siden 1990

Seksplettet køllesværmer

Græsrandøje
Søndag den 14. juli. Tur på Vindblæs Hede



Vindblæs Hede set fra Årupvej

Engrandøje

Engrandøje

Grønåret kålsommerfugl

Storplettet perlemorsommerfugl

Polygonjord

Polygonjord (forstørrelse)
Mandag den 8. juli. Tur langs Frederik den Syvendes Kanal



Præstebille. Hører til gruppen blødsvinger

Larve af blodplet. Fouragerer på engbrandbæger
23. juni. Morgentur (05:30 - 08:15) på stranden langs Frederik den Syvendes Kanal mod Lendrup.

Endelig en morgen uden blæst. Kun svage krusninger på fjorden længere ude. I bugten før Lendrup var der havblik. Ja, det hedder det vel ikke, når det er fjorden, der ligger blank. Nå, men uanset det rette tillægsord, var det en oplivende følelse at være alene på stranden sammen med fuglene omgivet af en betagende flora. Stor præstekrave og udfløjne unger af hvid vipstjert var talrig denne moregn. Ja, egentlig har jeg i yngletiden ikke set så mange præstekraver, som på denne lokalitet. Mindst 30 fugle fouragerede, fløj omkring mig eller benede bort over gruset og muslingeskallerne. En lille flok strandskader fløj skrigende rundt, mens en ungfugl stod i vandkanten og kaldte.

Plantevæksten er overdådig med køllevalmue, bidened stenurt, strandarve, gåsepotentil, sandkryb, kødet hindeknæ, slangehoved og nogle få kveller.

PÅ vej til fjorden havde jeg fornøjelse af to velvoksne harer.

Stor præstekrave

Stor præstekrave

Stor præstekrave


Stor præstekrave


Stor præstekrave


Hvid vipstjert ungfugl

Morgenhare


Køllevalmue

Lendrup

Lendrup
21. juni Lendrup (Gåtur langs kanalen)

For et par dage siden fandt jeg en plante af den meget sjældne strand-hornskulpe. Da den delvis var afblomstret, vendte jeg tilbage til planten to dage senere for at se, om den nu var i blomst. Kronbladene havde imidlertid taget skade af reng og blæst, så den var ikke så fotogen. Men på tilbagevejen fandt jeg yderligere to planter, og den ene stod i fuld flor. Det gjorde slangehoved også. Mark-krageklo pryder brinkerne iblandet sød astragel. Og så blev jeg betaget af det "røde hav" (Almindelig gærdevalmue) på arealerne langs vejen til golfbanen.

Strand-hornskulpe

Strand-hornskulpe

Strand-hornskulpe

Slangehoved

Mark-krageklo

Almindelig gærde-valmuer


Sammenklip
18. jui Invasion af tidselsommerfugl

Mange har sikkert bemærket, at der i disse dage er usædvanligt mange omkringflyvende tidselsommerfugle. Det er ikke noget nyt fænomen, at denne interessante dagsommerfugl kommer til landet sidst i maj eller i begyndelsen af juni. Men det er helt usædvanligt, at den er kommet i så store mængder, som det er tilfældet i år. Tusinder og atter tusinder fra Nordafrika og Mellemøsten har invaderet landet over Bornholm og videre til Sjælland, Djursland og også her i Vesthimmerland. På en lille gåtur langs Frederik den Syvendes Kanal kan man let tælle over 50 individer.

Der er ikke mange, der kender tidselsommerfuglen, men i de her dage har man absolut rige muligheder for at blive fortrolig med dens udseende. Tidselsommerfuglen er en helt speciel dagsommerfugl. På nær i antarktisk findes den i alle verdensdele. På dens træk nordpå når den hele vejen til Færøerne, Nordnorge og Island. Ja, den er endog blevet set på Svalbard. Selv har jeg set den ved Ålesund og i Thorshavn. I Nordnorge kan den endog yngle, takket være de mange lyse timer, der forlænger blomstringen.

For sommerfugleeksperterne er det ikke nogen overraskelse, at invasionen kommer netop nu. Den var ventet. Et regnfuldt forår i Mellemøsten satte skub i blomstringen og gav gode betingelser for tidselsommerfuglen, der således kunne nå at gennemleve hele sin cyklus fra æg over larve til puppe. Millioner af pupper klækkede efterfølgende til fritflyvende sommerfugle. Men så kom tørken. Fødegrundlaget forsvandt, og det var startskuddet til en massiv udvandring til rigere blomsterenge langt fra de hjemlige himmelstrøg. Ikke underligt, at mange af dem, vi nu ser flyve overalt, er slidte og afblegede. Og i den kommende tid forestår der en kamp om at sætte en ny generation i verden. En cyklus begynder, og hen i august møder vi flotte "danske" eksemplarer. Nu kunne man så tro, at de, der flyver i august og september, vil foretage et tilbagetræk, men langt de fleste dør af kulde hen på efteråret.


Slidt tidselsommerfugl fotograferet i juni ved Lendrup

Nyklækket tidselsommerfugl fra august
Lundby Hede (Frejstrup) 8. juni Tur med Naturfotograferne

En lille udsøgt skare på kun 5 medlemmer mødtes ved ottetiden på parkeringspladsen ved Halkærvej. Da jeg ved, hvor hedepletvingen er sikker, fulgte vi min anvisning og gik i retning af det lille vandhul på Frejstrup Hede. Der gik ikke mange minutter, inden Inger (nyt medlem af gruppen) havde fundet det første eksemplar. Straks klikkede kameraerne. Steen havde udsøgt sig et meget tillidsfuldt eksemplar og indtog stilling på maven. Med tre flash for det optimale lys var han nu klar til ca. en times fotografering af det samme individ. Imens gik vi andre på opdagelse, og antal hedepletvinger øgedes pø om pø. Ved slut var vi oppe på 22 både hanner og hunner. Tre til fire var i parring. Det var en succes.

Men på vores søgen rundt på heden fandt vi også blodplet, dværgblåfugl, ringspinder og larver af seksplettet køllesværmer. Ved et tilfælde fandt Steen store populationer af en for os ukendt larve. Larverne sad i store mængder på afpillede fyrregrene. Inger fandt dem på havenyt og kunne fortælle os, at der var tale om rød fyrrehveps. En art, som med års mellemrum optræder i store mængder.

Planen var, at vi skulle fortsætte til Bulbjerg, men da vejret ved 12-tiden havde ændret sig, meldte alle fra. Jeg tog senere bestik af vejret. Og da det igen havde ændret sig, besluttede jeg mig for Bulbjerg. Men regn slap jeg ikke for.

Hedepletvinge hun. Læg mærke til den opsvulmet bagkrop

Hedepletvinge hun

Hedepletvinge med afvigende tegninger

Guldblomme en af hedepletvingens foretrukne planter

Dværgblåfugl

Larve af seksplettet køllesværmer

Samme art

Ringspinder

Ringspinder arkiv

Ringspinder

Vi fandt også store plamager af liden fugleklo


Rød fyrrehveps

Plettet kongepen Bulbjerg

Nikkende kobjælde Thorup

Nikkende kobjældeThorup

Blodrød storkenæb Bulbjerg
Gensyn med Bornholm fra den 24.til 30.maj.

Siden 1968, hvor jeg var på lejrskole med en flok elever fra Farstrup Centralskole, har jeg ikke været på øen. Det var befriende at være alene to på farten.

Vejret var med os. Sol, men ofte stærk blæst. Kun en halv dag med regn. Vi besøgte en del af de lokaliteter, som man skal se, når man er på de kanter. Og det slog os, hvor frodig, blomstrende og grøn øen er i forårsmånederne. Især lagde vi mærke til alle de mange blomstrende rønnetræer, der kanter indfaldsvejene til de større byer f.eks. Nexø og Svaneke. Det kunne vi lærer noget af i det øvrige Danmark.

Vi havde ikke planlagt en decideret fugletur, notered blot, hvad vi mødte undervejs. Det store, fredede vådområde "Ølene" så vi fra et af de fire fugletårne, der er rejst øst for området. Her observerede vi turens eneste ravn. Desuden et par rørhøge på lang afstand, så derfor intet billede. Naturfotografer og især fuglefotografer har svære vilkår i Danmark, da de gode steder er lukkede områder. Derfor beror meget på held. Dog har vi langt de fleste steder adgang til kysten, og det benyttede jeg mig af i de dage, vi var "hjemme". Hele nedenstående billedserie er fra kysten ved Melsted.

Det er bemærkelsesværdigt at se, hvor udbredt gråspurvene er. Det var en dejlig oplevelse at se og høre dem rundt i folks haver og ved strandene. Og det vrimlede med svaler: Landsvaler, bysvaler og digesvaler. Jeg formoder at digesvalerne var på gennemtræk. Man fornemmer en vis accept af fuglenes tilstedeværelse. Stormmågerne yngler på hustage, i tagrender, på gesimser og på klipper i haverne. Rågerne ynglede i et stort fyrretræ og i en nærtstående birk midt i et villakvarter. Det ville næppe tolereres i en have i det øvrige Danmark. Af småfugle kunne vi notere: Munk, havesanger, tornsanger, solsort, stær, rørsanger, rørspurv, musvit blåmejse, og tornirisk. To røde glenter, en musvåge og en spurvehøg bemærkede vi også.


Atlingand

Ederfugl

Ederfugl

Gråspurv han

Gråspurv han

Gråspurv hun

Stor skallesluger hun

Stor skallesluger hun

Stor skallesluger hun

Stor skallesluger hun

Stormmåge

Stormmåge

Råger på tålt ophold i en have i Gudhjem


Så er det fodertid

Gråkrage

Toppet skallesluger han efter badet


Redebyggende tornirisk
14. maj Skjern Enge og Tipperhalvøen

Tipperengene var tørlagte. Det måtte jeg sande, da jeg natten mellem den 15. og 16. maj kørte ind i området ved solopgang. På vej fra Løgstør stoppede jeg op ved Hestholmen på Skjern Enge og nød kaffen i den gryende morgen. Tågebanker bølgede ind over engene og lukkede alt ude, men gik lidt efter lidt i opløsning, så der kunne fotograferes.
En svag morgendis lå også over Tipperne, da jeg forventningsfuld kom frem og desværre måtte erkende, at de små vandhuller var tørlagte og naturligvis fugletomme. Men på græsningsengene dominerede bramgæssene. Og det er vel sidste udkald, inden de stikker af mod ynglepladserne. I et endnu ikke udtørret vandhul fandt jeg en fouragerende skestork i selskab med stor kobbersneppe.


Tidlig morgen ved Hestholmen Skjern Enge

Tågedis over Hestholmen

Fugletårn ved Hestholmen

Bramgæs i morgendis - Tipperne

Bramgæs

Vibe flyver til vandhul

Vibe lægger an til landing

Skestork fouragereR i en af de få vandsamlinger, der fandtes på den tørre eng

Stor Kobbersneppe i samme vandhul

Mudderklire i selskab med stor præstekrave

Tornsanger fotograferet ved Skjern Å
6. maj - Smakmølle Bugt og nyt land ved Aggersund


Vejen fra Løgstør til Aggersund langs Smakmølle Bugt. Til højre ses Litorinaskrænten, den gamle kyst fra Stenalderhavet. I baggrunden skimtes Aggersund Kalkværk.

Aggersundbroen med nyt land i forgrunden. Fjorden har i mange år gnavet af Borreholmens kyster, og strømforholdene har langsomt bygget nyt land op øst for broen.


Nyt land


Nyt land

Fredag den 3. maj. Vilsted Sø med to brushaner, der fouragerede tæt på vejen ud til fugletårnet.


Brushane


Brushane
Mandag den 29. april. Tur til Vejlerne: Bygholm Vejle, Tømmerbytårnet, Arupdæmningen og Lynnerup Vejle.

Jeg indledte turen med et ophold ud for strandengene, der ligger mellem Løgstør By og Aggersund Kalkværk. I den sydlige del udmunder Smak Mølle Å, og her har der selv i den tørre periode været klart vand. I dag var der besøg af en enlig skestork og en fiskehejre. Tre rødben var i slagsmål om udparringen. Et par strandskader ser ud til at være et ynglepar. Det gælder også et par viber.Desuden var der 4 gravænder og en del grågæs, som jeg ikke talte. På engene øst for Aggersundbroen stod en stor flok bramgæs. Det skulle siden vise sig, at ikke blot her var gæssene tilstede i stor mængde. Også Bygholm Enge kunne fremvise bramgæs i stort tal. Fra Tømmerbyfjordtårnet var der ikke meget at se bortset fra en bysvale, to landsvaler og en rørspurv. Jeg fortsatte over Arupdæmningen med strandskader, klyder, svaleklire, rødben og mindre flokke af bramgæs. De smukke, gule mælkebøtter og de mange engelskgræsser prydede broen over fjordvandet ved Lynnerup.

Da jeg på hjemturen igen kom forbi Bygholm, havde bramgæssene slået sig ned øst for midtsøen. Det skue villle jeg dvæle lidt ved. Derfor satte jeg mig ud på en af de stammer, der markerer grænsen for parkeringspladsen. Jeg tog et par billeder, og gav mig god tid. Heldigvis! For pludselig gik hele flokken under stor gåsestohej på vingerne. Noget må have trigget dem. Og ganske rigtigt. En gammel havørn lige over mig på vej sydover var årsagen. En heldig fotograf kunne derefter med tilfredshed pakke grejet sammen og køre hjem.


Skestork fouragerer ved Smak Mølle Ås udløb i selskab med rødben.

Skestork fouragerer ved Smak Mølle Ås udløb i selskab med rødben

Gravand overflyver ved Aggersund

Krumhals blomstrer blandt andet på kirgediget ved Næsborg Kirke

Krumhals

Hejrenæb fra kirkediget på Næsborg Kirke

Bramgæssene på Bygholm Enge kom på vingerne, da havørnen passerede flokken i svæv mod syd

Gammel havørn over Bygholm Enge

Engelskgræs ved Lynnerup

Engelskgræs ved Lynnerup

Engelskgræs ved Lynnerup

Mælkebøtte ved Lynnerup
Løgstør, Sverigesvej 16 E
13. april

Som det fremgår af overskriften, har Inger og jeg fået nye græsgange. Årets første tre måneder har sammen med de sidste 4 måneder i 2018 stået i salget og flytningens tegn. Derfor har der været stille omkring kameraet. Det samme kan siges om min hjemmeside. Men nu vågner jeg. I den kommende tid vil jeg opsøge de fine naturlokaliteter, der er i omegnen af løgstør. Krattet langs Frederik Den Syvendes Kanal må være et godt sted for småfugle og her i træktiden et godt sted for rastende fugle. Kristiansmindeskoven er en overraskelse for os. Rågekolonien er her stadig, dog i mindre udstrækning. Vi har hørt gransanger, rødhals, grønirisk og solsort. Kort efter, vi var flyttet ind, kom der to røde glenter sejlende over boligblokkene. Fra køkkenvinduet nyder vi de svævende måger og har desuden udkik til et par husskader og flere ringduer. Husrødstjerten har jeg set to gange ved Tømmergården. Jeg må se, om jeg kan få billede af den. Den lille præstekrave, som jeg har set samme sted i nogle år, er ikke at finde.

De sidste fotos, jeg tog i haven i Farstrup, var af en spurvehøg, som i begyndelsen af foråret kom konstant til foderpladsen.



Spurvehøg





Husrødstjert han- arkivfoto


Lille præstekrave-arkivfoto
Løgstør 17. april. Ved Tømmergården for at fotografere husrødstjert.

Fandt den ikke, men fornøjede mig i stedet med ringduerne.


En rival ankommer

Er ikke velkommen

Rivalen bliver nedstirret

og jages på porten
18. april. Tur til Bygholm og Han Vejle.

Langt fra en total optælling, hvad der i øvrigt er umuligt at foretage fra Fjerritslev- Thisted landevej.Men vi noterede: Hjejler i tusindvis, havørn 2, brushøns 8, stor kobbersneppe 2 (et par). Grågåsen dominerer overalt og mange har allere halvstore unger. Pibeænder i stort tal. Kun 2 klyder og 8 skestorke.


Hjejler - "hvid sol" over Bygholm Enge

Hjejlerne i akrobatiske flyveformationer i frygt for havørn, som vi så to af.


Så er fuglene igen på ret køl.
Morgentur gennem Kristiansmindeskoven og videre langs kysten.

Rågerne ruger. I skoven var der tillige syngende rødhals, blåmejse, gransanger, bogfinke og solsort. På stranden en enkelt stenpikker, ellers de traditionelle mågearter.


Råge i morgenlys

Blåmejse fouragerer i kirsebærtræet

Gransanger

Sølvmåger

Limfjordsmuseet i morgenlys

Paralelle strandvolde af hjertemuslinger m. m.

Ekstremt lavvande i fjorden efter østenvind i mange dage
Lille Vildmose 20. april

Fire timer i mosen. Højdepunkterne: Halemejse og blå kærhøg hun. Ledte forgæves efter hugorm ved Tofte Sø. I øvrigt var det første gang, jeg var ved Tofte Sø efter etableringen af Birkesø. Det var overraskende at se, hvor langt vådområdet strækker sig i retning af Tofte. Se billedet


Halemejse fotograferet fra tårnet på Hegnsvej



Foto taget umiddelbart før parkeringspladsen ved Tofte.